Oplev den klassiske julestemning
Ægte dansk julemarked, med danske og internationale udstillere, ved Gammel Strand, Metro station
3. november – 21. december 2023
Oplev julen på Højbro Plads, som i de gode gamle dage med pyntede juletræer, mere end 400.000 funklende julelys, rensdyr og julemandens kane. Besøg Københavns hyggelige juleby med søde små røde bjælkehytter med bindingsværk i dansk kvalitets design. Gå på julegave-jagt i byens flotteste julepyntede hytter, fyldt til bristepunktet med glaskunst, papirklip, delikatesser, uldsokker og strik.
Købstadernes netavis skrev:
Med udsigt til Christiansborg Slot er julemarkedet på Højbro Plads næsten kongeligt i sit udtryk. Absalon rider på sin hest midt i det hele og er omgivet af et væld af boder, som især byder på spændende oplevelser for smagsløgene. Ikke bare indenfor traditionelle julegodter, men også i form af oste og spændende slagtervarer.Her er også mere eksklusive boder med fine hatte og smukke pelse – og servering af danske og ægte tysk currywurst som. Du finder med andre ord lidt af hvert på julemarkedet på Højbro Plads som har gratis adgang.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Københavns hyggeligste og flotteste julemarked.
Oplev julemarkedsstemningen her
Få mere inspiration
Åbningstider
Mandag til onsdag: 11.00-19.00
Torsdag: 11.00-20.00
Fredag: 11.00-21.00
Lørdag: 11.00-21.00
Søndag: 12.00-19.00